STIGNING I ONDARTET HJERNEKRÆFT

Den mest ondartede og aggressive form for hjernekræft, Glioblastom er i stigning. Dette bekræftes af videnskabelige rapporter fra Holland og USA som beskrevet i fagtidskriftet Microwave News d. 31 Maj 2016.

Glioblastom er en af de kræft-typer som et nyt stort Amerikansk studie har forbundet med mobilstråling.

Men denne stigning i Glioblastom bliver først synlig i statistikkerne, når incidensen af hjernekræft opgøres efter kræft-type — og ikke blot opgøres som samlet incidens af "hjernekræft", som f.eks. i de årlige rapporter fra Cancerregisteret.

Incidensen for andre hjernekræft-typer er nemlig faldende, mens incidensen for den mest ondartede type, Glioblastom, er i stigning.

I de Hollandske data, ses, at stigningen begynder omkring 2003 (se grafen på denne side). Det ses at den årlige stigning i tilfælde af Glioblastom var 3.1% mens den samlede stigning for alle typer hjernekræft var kun 0.7%.

I de Amerikanske cancerregistre ses præsis den samme situation: Glioblastom stiger ,mens andre hjernekræft typer falder i incidens. Mht. Glioblastom ses stigningen i tindingelappen, som er det sted i hjernen der vil være tættest på en mobiltelefon der holdes op til øret under samtale.

Der har tidligere været observeret en nær fordobling af Glioblastom incidens i Danmark mellem 2003 og 2012, ifølge Cancerregisterets rapport (se tabel 1, side 8).
Overlæge på Rigshospitalet, Hans Skovgaard Poulsen, kaldte det "en skræmmende udvikling" i en artikel på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Kræftens Bekæmpelse fjernede senere artiklen fra deres hjemmeside, uden forklaring, hvorfor linket peger på en arkiveret kopi.

Den danske Sundhedsstyrelse har forsøgt at forklare stigningen med "bedre diagnostik" og har afvist en sammenhæng mellem mobilstråling og hjernekræft med henvisning til officielle svenske kræftstatistikker, hvor der ikke umiddelbart ses en stigning over samme årrække. Men påstanden om manglende hjernekræft stigning i Sverige blev tilbagevist, da forskere gennemgik patient- og dødsårsagsregistrene og konkluderede, at mange tilfælde af hjernekræft blev misklassificeret og derfor aldrig indrapporteret til cancerregisteret. Når disse tilfælde blev medregnet, sås der en klar stigning i hjernekræft i Sverige.

Muligt at risikoen undervurderes

Det Amerikanske studie varede to år, hvorefter dyrene blev ofret til vævsundersøgelse. Forskeren Joel Moskowitz fra University of California påpeger, at hvis de forstadier til kræft, der blev fundet i vævet — såkaldt hyperplasia i celler — havde haft længere tid til at udvikle sig, ville antallet af ondartede kræfttilfælde givetvis have været højere. Der kan altså være tale om en undervurdering af den egentlige kræftrisiko. Ron Melnick, der stod i spidsen for designet af forsøget, er enig i Moskowitz' betragtning.

 

Oprettet 2016.05.31