Tidl. Nokia chef: Mobiltelefoner smadrede mit helbred

Mobilfabrikanten Nokia's tidligere teknologi-chef Matti Niemelä var med til at udvikle de første mobiltelefoner i verden, men blev selv alvorligt syg af mikrobølgestrålingen fra telefonerne.
Han blev endvidere diagnotisceret med multipel sklerose (MS). Nogle undersøgelser peger på øget risiko for at udvikle MS ved udsættelse for stråling fra trådløst udstyr.

For Matti Niemelä, nu 44 år gammel, var livet som i filmene da han som ung mand blev headhuntet til at arbejde for Nokia i 1997. Den begavede unge mand steg hurtigt i graderne og blev på rekordtid Nokias teknologi-chef – en stilling han beholdt i 10 år. Han var involveret i udviklingen af de første mobiltelefoner, hukommelses-enheder og trådløse netværk (Wi-Fi).
I 2007 ramte Niemelä's lysende karriere en klippevæg da hans helbred endelig kollapsede. I dag kan han kun komme rundt ved hjælp af en rollator. Niemelä nægter at sætte sig i en kørestol.

Ironien er at jeg ikke længere kan bruge nogen af de teknologier jeg var med til at udvikle, siger Niemelä med et smil.

Niemelä er en af de uheldige som har oplevet alvorlige symptomer fra strålingen.
På rejser rundt i verden med en Communicator [tidl. udgave af smart-phone] i hånden, blev han udsat for voldsom eksponering for trådløs stråling fra morgen til aften – også om natten.

Få mennesker har fået så ekstrem en eksponering som jeg, siger Niemelä.

De første symptomer viste sig allerede i det første år som ansat i Nokia.

Jeg spillede badminton og kunne pludselig ikke længere ramme bolden ved serv, selvom jeg havde spillet badminton en del.

Til at begynde med turde Niemelä ikke gå til lægen, mest af frygt for hjernekræft.

Symptomerne blev værre år efter år.

Jeg kunne ikke længere gå rundt mens jeg talte i mobiltelefon fordi at jeg oplevede svære koordinationsproblemer. Hans tale blev mere sløret,  jo mere han blev udsat for strålingen.

Mit øre føltes også varmt efter at jeg havde talt i mobiltelefon i længere stræk. Jeg arbejdede videre trods symptomerne indtil jeg ikke længere kunne mærke noget i min hud. Så besluttede jeg at gå til lægen med det.

I 2001 afslørede MRI undersøgelse og spinalvæske prøver den brutale sandhed: multipel sklerose.

På en måde blev jeg lettet fordi at man kan leve med MS, men ikke på samme måde med hjernekræft.

Ifølge Niemelä vil lægerne ikke tage stilling til om mobilstrålingen er årsagen til hans MS. Tilgængelige videnskabelige undersøgelser viser dog at mobilstrålingen kan øge risikoen for MS.

Jeg er lægmand på det område, jeg er ikke læge. MS er utvivlsomt forårsaget af andre faktorer og ikke kun mobilstråling men strålingen forværrer i hvert fald mine MS symptomer.

Multibel sklerose symptomer kan forveksles med symptomerne fra mobilstråling, forklarer Niemelä. Under interviewet begynder Niemelä's tale at blive meget sløret.

Et skilt ved indgangen til boligen beder besøgende om at slukke mobiltelefoner. Selv en svag eksponering for strålingen er for meget.

Jeg kan ikke længere gå i biografen eller opholde mig på offentlige steder hvor der er stråling fra mobiltelefoner og andet trådløst. Jeg har ikke kunnet gå nogen steder i lang tid, siger Niemelä som i fyrre års alderen må se i øjnene at hjemmets fire vægge nu er hans fængsel.

Selvom Niemelä har mistet sit helbred, karriere og, fornyligt, sit ægteskab, så bebrejder han ingen.

Jeg er ikke bitter. Det var min egen beslutning at arbejde for Nokia.

Han ønsker heller ikke at skræmme for mange vedr. faren ved mobiltelefoner.

Et sundt og raskt menneske kan bruge mobilen ansvarligt.

Niemelä indrømmer at der er en betydelig risico forbundet med at gå offentligt med sin historie.

Jeg er bange for at tale om dette offentligt fordi jeg jeg vil ikke stemples som sindssyg.

Niemelä forklarer at der altid har været dyb tavshed omkring mobilstråling hos Nokia.

Du kunne ikke tale om det i firmaet. Alligevel spekulerede ansatte om hvorvidt strålingen kunne gøre skade. Men ingen turde omtale strålingen af frygt for at blive fyret.

Niemelä siger at han talte med lægen om sit problem for første gang i 2006.

Niemelä er specielt bekymret for børn og unges brug af mobiltelefoner fordi den konstante eksponering af øre og hoved gør ikke noget godt.

Disse ting er blev tiet ihjel for længe. Jeg håber at det bliver muligt at diskuttere symptomerne åbent og uden frygt for repressalier.

Nuværende Senior Vice President hos Mobilfabrikanten Nokia og Microsoft, Tom Kuuppelomäki, forsikrer at alle produkter møder de krav som stilles af internationale sundhedsorganer og standarder.

Produktsikkerhed er højeste prioritet hos Nokia og Microsoft, siger Kuuppelomäki.

Med masser af Nokia ansatte som har brugt mobiltelefon i årtier, ville det ikke være blevet tydeligt hvis strålingen forårsagede symptomer?

Verdenssundhedsorganisationen WHO har set på en række undersøgelser fra de sidste årtier med det formål at bestemme om mobiltelefoner udgør en potentiel helbredsrisiko.

Nokias Kuuppelomäki insisterer på at undersøgelser til dato ikke har vist helbredsskadelige virkninger ved brug af mobiltelefon.

Hvilke slags undersøgelser har Nokia foretaget og kommissioneret siden slut 80'erne?

Nokia og Microsoft bidrager nu til MMF (Mobile Manufacturers Forum) forskingspulje.

Mest i forbindelse med offentlige organisationer og andre repræsentanter for industrien i de forskningsprojekter der gives midler til og projekterne kan ses på MMF's hjemmeside.

Vi tror på at uafhængig forskning vil give den bedste information til forbrugerne om produktsikkerhed.

Hvordan vil helbredseffekter blive undersøgt i fremtiden?

WHO har fremsat anbefalinger til yderligere undersøgelser ud i elektromagnetisk stråling for at muliggøre en grundig risikovurdering.

 

Skrevet af Anne Nikka.
Publiceret i den finske avis Satakunnan kansa, 18 okt. 2014.
Kilde: https://betweenrockandhardplace.files.wordpress.com/2014/10/kc3a4nnykkc3a4-vei-nokia-pomon-terveyden.pdf
(kildetekst venligst stillet til rådighed af Prof. Dariusz Leszczynski)

Oversat til dansk af H.Eiriksson.