Uvidenskabelig påstand fra professor: Mobilstråling ikke skyld i hjernekræft

Kommentar af Thomas Grønborg, talsmand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation

I artiklen ”Flere danske mænd får farlig hjernekræft” - bragt online i Kristeligt Dagblad den 14.11. 2012 - fremgår det, at hverken Rigshospitalet eller Kræftens Bekæmpelse aner, hvad den markante stigning i den ondartede hjernekræft glioblastom inden for de seneste 10 år skyldes.
Samtidig afvises det af professor i neurobiologi ved Københavns Universitet Albert Gjedde, at stigningen i hjernekræften glioblastom kan skyldes mobiltelefoners stråling.

- Når alt kommer til alt, så er der efter min mening ikke noget at komme efter her, siger Albert Gjedde.
Denne konklusion når Albert Gjedde frem til igennem rene gætterier og fritflyvende hypoteser om, at stigningen i hjernekræfttilfældene kan skyldes bedre diagnostik eller livsstil. Hermed leverer Albert Gjedde en opvisning i forudindtaget uvidenskabelighed.
Hvis man går til sagen ud fra en videnskabelig tilgang, må man nemlig holde alle muligheder åbne og ikke udelukke nogen som helst mulige sammenhænge, så længe de ikke er undersøgt til bunds. Der er flere anerkendte undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem eksponeringer for stråling fra mobiltelefoner og forøgede forekomster af forskellige former for kræft i hovedet og hjernen, specielt gliom. Det er på den baggrund, at Verdenssundhedsorganisationen WHO i 2011 klassificerede radiofrekvent stråling fra trådløs telekommunikation som muligt kræftfremkaldende.

Sagen er altså, at der er videnskabelige resultater, som peger på, at mobilstråling er en kræftpromotor, specielt i forhold til gliom. Glioblastom er en kræftform, der hører til i kategorien af gliom. Samtidig er der ingen videnskabelige resultater, der udelukker, at mobilstråling kan være medvirkende til de forøgede forekomster af glioblastom.
Ud fra et videnskabeligt synspunkt har Albert Gjedde altså intet at have det i, når han påstår, at mobilstråling ikke kan forårsage glioblastom.
Med en videnskabelig tilgang er det derimod oplagt at undersøge, om der er en forbindelse imellem, at brugen af mobiltelefoner er eksploderet i de seneste 15 år, og at der inden for de seneste 10 år også er store stigninger i glioblastom. At hverken Albert Gjedde, Rigshospitalet eller Kræftens Bekæmpelse seriøst overvejer denne mulige sammenhæng, er besynderligt.

Det er også besynderligt, at Albert Gjedde uden saglig argumentation siger, at det skal tages med et gran salt, at WHO advarer om, at stråling fra trådløse telekommunikation kan være kræftfremkaldende.
Med sine udmeldinger indskriver Albert Gjedde sig i den lille gruppe af danske forskere, der tilsyneladende ikke anerkender forsigtighedsprincippet og er meget ivrige i forhold til at afvise eller usandsynliggøre, at mobilstråling kan føre til kræft. Det kunne være interessant at få belyst, hvad denne afvisning af anerkendt forskning skyldes, og hvorfor WHOs kræftadvarsel banaliseres?

Det er i øvrigt værd at bemærke, at forekomsterne af forskellige andre former for kræft i hovedet også har været i kraftig vækst i de seneste 10 år. Desuden er der også vækst i andre symptomer, som anerkendt forskning kæder sammen med mobilstråling. Dette gælder fx hovedpine, søvnproblemer, stress,  adfærdsforstyrrelser, unormalt blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser.
Der er klart nok en række faktorer, som kan spille ind i forhold til disse tendenser, men det kan ikke udelukkes, at mobilstråling udgør en stor trussel mod folkesundheden. I Danmark er der imidlertid ingen åben debat om dette. I de senere år er det nemlig stort set kun den lille skare af forskere der udviser en nærmest religiøs tro på at mobilstråling ikke skader, som får uimodsagt taletid i medierne.