4G mobilstråling påvirker hjerneaktiviteten viser ny undersøgelse

Ny undersøgelse viser at hjerneaktiviteten påvirkes af 4G mobilstråling i løbet af kun 30 minutter. Nyere smart-phones anvender 4G teknologien.

Den første undersøgelse af korttids virkningerne af stråling fra 4G mobiltelefoner (også kaldet LTE) er blevet publiceret i den ansete videnskabelige journal, Clinical Neurophysiology (1).

Som forbruger er det vigtigt at bemærke at denne uafhængige undersøgelse kommer længe efter at 4G mobiltelefoner er blevet frigivet på markedet. Med andre ord, mobil-industrien har ikke selv gennemført nogen sikkerheds-undersøgelser af denne art forud for markedsføringen af 4G teknologien.

I et kontrolleret forsøg med 18 deltagere, udsatte forskerne det højre øre for 4G mobilstråling i 30 minutter. Strålingkilden, dvs. mobiltelefonen, var placeret 1 cm fra øret - som beskrevet i sikkerhedsvejledningen til mobiltelfonen - og den strålingsmængde som hjernen blev udsat for var langt under de gældende grænseværdier for mobilstråling. Forskere anvendte et såkaldt randomiseret, dobbelt-blindet, crossover og counter-balanced forsøgsdesign for at udelukke alle tænkelige fejlkilder.

Hjernens hviletilstand blev målt med MRI-scanning i alle deltagerne, både før og efter eksponering for 4G mobilstråling og også efter en "fup" eksponering, dvs. uden stråling.

Forsøgsresultaterne viste at 4G mobilstråling påvirkede den neurale aktivitet i hjernen betydeligt, og ikke udelukkende i den hjernehalvdel tættest på mobiltelefonen, men også i den anden hjernehalvdel, længst væk fra mobiltelefonen.
Denne nye undersøgelse bidrager med bedre forståelse af de biologiske mekanismer der ligger til grund for denne observerede effekt af 4G mobilstråling på hjernen.

Men det der ikke første gang uafhængige forskere har påvist en effekt på hjernen fra strålingen fra smart-phones.
I 2011 publicerede Dr. Nora Volkow et lignende studie der fik international medieopmærksomhed. Dr. Volkow viste at 50 minutters 3G mobilstråling øgede hjerneaktiviteten i den hjernehalvdel tættest på mobiltelefonen (2).

Det nye studie dokumenterer at der er korttids effekter på hjernen af mobilstråling. Selv om 4G mobiltelefoni endnu ikke har været længe nok på markedet til at forskning har afdækket langtids konsekvenserne af denne specifikke type mobilstråling, så findes der betydelig forskning der viser langtids skadevirkninger af mobilstråling fra bl.a. 3G og GSM teknologi samt trådløse DECT bordtelefoner. Af fundne skadevirkninger kan nævnes: øget risiko for kræft i hjerne og hals-kirtler, skader på mænds fertilitet og helbredsvirkninger på børn, som f.eks ADHD.

Brugere af mobiltelefoner, specielt gravide kvinder og børn, bør begrænse deres brug af mobiltelefoner. Endvidere bør man ikke placere mobiltelefonen tæt på kroppen, specielt hovedet, bryster eller kønsorganer mens telefonen er tændt eller i brug. Det anbefales at sætte mobiltelefonen i "flytilstand" når den ikke er i aktiv brug for at minimere strålingen fra mobiltelefonen.

Referencer:

(1) Bin Lv, Zhiye Chen, Tongning Wu, Qing Shao, Duo Yan, Lin Ma, Ke Lu, Yi Xie. The alteration of spontaneous low frequency oscillations caused by acute electromagnetic fields exposure. Clinical Neurophysiology. Published online 4 September 2013.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24012322

(2) Volkow ND, Tomasi D, Wang GJ, Vaska P, Fowler JS, Telang F, Alexoff D, Logan J, Wong C. Effects of cell phone radiofrequency signal exposure on brain glucose metabolism. JAMA. 2011 Feb 23;305(8):808-13. doi: 10.1001/jama.2011.186.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3184892/