DERFOR EKSPLODERER ADHD

Fortvivlede forældre og skolelærere kæmper med flere og flere fortvivlede børn og unge, der udvikler ADHD - eller i al fald en adfærd magen til.
Psykolog Eva Theilgaard Jacobsen skriver i sin  fremragende bog "Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser"  følgende om ADHD (engang kaldet damp).

ADHD (Atttention Deficit Hyperactive Disorder)

ADHD og andre adfærdsforstyrrelser som ASD (Autisme Spektrum Forstyrrelser) stiger også kraftigt. Omkring 25.000 børn er i dag diagnosticerede med ADHD og tallet stiger og stiger. Voksne får også i tiltagende grad diagnosen ADHD, i dag svarende til 10.000 mennesker. Eksperter mener, det er en stor underdiagnosticering og at op til 80.000 voksne lider af ADHD. I løbet af et årti er antallet af børn, unge og voksne danskere, der får ADHD-medicin steget fra 2.000 til 31.000, heraf omkring halvdelen voksne. For ASD optræder sygdommen hos 1 ud af 80 børn i USA. For 20 år siden var det 1 ud af 1.000 børn.

Det har længe været dokumenteret, at ADHD, hvis symptomer bla. er karakteriseret af rastløshed, koncentrationsbesvær, impulsivitet og sociale vanskeligheder, skyldes forsinket neural modning og dopaminerg og noradrenalinerg dysregulering, dvs. dysfunktion af katekolaminsyntesen (neurotransmitterne adrenalin, noradrenalin og dopamin). Det centralstimulerende medikament methylphenidat (Ritalin), som ADHD-ramte behandles med, hæmmer overordnet genoptagelse af både dopamin og noradrenalin og øger hermed niveauet af disse neurotransmittere. Det drejer sig altså om, at noradrenalin- og dopaminniveauer er for lave hos ADHD-ramte. Det er de, fordi den overordnede neuromodulator PEA (Phenylethylamin), som kontrollerer katakolaminsyntesen, er dysfunktionel, idet PEA-niveauer er for lave.

Det har længe været påvist, at frigivelse af PEA fra hjerneområder foregår via elektrisk stimulering. Buchner og Egers masteundersøgelser dokumenterer, at PEA-indholdet sænkes dramatisk hos mennesker, som eksponeres for elektromagnetisk stråling fra sendemaster. PEA-"spejlet" forbliver alt for lavt og retter sig ikke efter 1½ års bestråling. Det betyder derfor også, at regulering af katakolaminsyntesen grundlæggende forstyrres og at noradrenalin- og særligt dopaminindholdet bliver for lavt. Buchner og Eger påpeger, at når man undersøger børn med adfærdsforstyrrelser bl.a. ADHD-ramte, så konstaterer man, at de har alt for lave PEA-niveauer, hvilket også depressive har, samt at adfærdsforstyrrelser er meget mere almindelige hos børn, som eksponeres meget for mobilstråling. Samtidig påpeger de, at netop de lave PEA-niveauer hos ADHD-ramte er rationalet bag ADHD-medicin (Ritalin). PEA har i sig selv "en amfetamin-lignende effekt", og når PEA-niveauer er for lave, virker Ritalin som kemisk minder om PEA, således at PEA-niveauet normaliseres. Det er altså Ritalins (methylphenidat) evne til at normalisere PEA-niveauet, som også normaliserer noradrenalin og dopamin hos ADHD-ramte.

Der er således ingen tvivl om, at årsagen til ADHD er tæt forbundet med bestråling fra den mikrobølgefrekvent-baserede trådløse teknologi, som nedsætter PEA-niveauet hos mennesker. Sammenhængen bestyrkes af, at de økonomiske omkostninger pga. den øgede ordinering af methylphenidat (Ritalin) og andre lignende medikamenter steg med en faktor 86 i tidsrummet mellem 1990 og 2004, hvor mobiltelefonien boomede.

Ikke desto mindre foregår der også i forhold til ADHD en omsiggribende mørklægning og som følge heraf fejlfortolkning og manglende erkendelse af, at denne eksplosive stigning af antal ramte for en stor del skyldes elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, iPhones, tablets, master, wi-fi osv. Det er forkasteligt, da de danske sundhedsmyndigheder er helt vidende om sammenhængen mellem de alvorlige ADHD-symptomer og eksponering for mobilbrug hos fostre og små børn. Det ved de, fordi det helt klart og tydeligt fremgår af de to store befolkningsundersøgelser fra 2007 og 2011 af små danske børn, foretaget af forskere fra Ålborg Universitet og University og California (UCLA). De dokumenterer en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem øget forekomst af de adfærds- og neurologiske forstyrrelser hos små danske børn, som karakteriserer ADHD og deres mors mobilbrug under graviditeten og efter fødslen, samt børnenes eget mobilbrug i de tidligste leveår.

Disse resultater påviser altså, at mobilstråling/radiofrekvent stråling er en væsentlig årsagsfaktor til ADHD men også til ASD, som den anerkendte pædiatriske neurolog Martha Herbert dokumenterer i sit kapitel i BioInitiative Rapporten fra 2012 "Findings in Autism (ASD) Consistent with Electromagnetic Fields and Radiofrekvency Radiation (RFR)".

Men dette alarmerende faktum bliver fuldkommen ignoreret af såvel de danske myndigheder som af eksperter bl.a. psykiatere og psykologer. Det får den konsekvens, at flere og flere børn i stadig stigende grad får store psykiske vanskeligheder pga. mobilstråling. I de senere år er der sket en markant stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien: fra 2004-2006 med 47%. Det drejer sig bl.a. om ADHD og andre adfærdsforstyrrelser og aspergers syndrom. Rapporten fra 2014 fra Vidensråd for Forebyggelse viser desuden, ifølge formand for Psykiatrifonden psykiater Anne Lindhart, at børns og unges sundhed i Danmark er særdeles dårlig og "at udbredelsen af stress, søvnproblemer og mistrivsel er markant stigende".

Men hvorfor kender Anne Lindhart ikke den berømmede svenske læge Lennart Hardells undersøgelse, som viser, at unge, der taler i mobiltelefon mere end 15 gange om dagen og sender mere end 15 sms'er, sover mindre og dårligere, end hvis forbruget er under 5 opkald og 5 sms'er, samt at de har større tilbøjelighed til at udvikle stress, rastløshed, emotionelle forstyrrelser og ADHD?

I andre lande b.a. Tyskland, Frankrig og Sverige er læger og psykologer ved at vågne op. Fx udtaler den svenske psykolog Harald Blomberg, som har klinik i Stockholm med speciale i behandling af børn med ADHD og autisme:

"Mange børn med ADHD, som jeg ser, er uhørt belastede af stråling og meget stressede. De får det markant bedre, når man sanerer miljøet for stråling".

Den franske læge Professor Dominique Belpomme, leder af ARTAC og det storstilede forskningsprojekt af EHS-ramtes patofysiologi, beskriver i sin nye bog, hvordan han i sin konsultation ser unge, småbørn og selv spædbørn, som er syge af strålingen og som lider forfærdeligt:

"I min konsultation har jeg haft småbørn på 2-3 år og selv spædbørn på 3-4 mdr, som skriger af smerte, mens de peger med fingrene på deres tinding, når de tilfældigvis befinder sig i nærheden af en tændt Wi-Fi.
Jeg har undersøgt større børn og teenagere, som har ondt i hovedet og lider af opmærksomheds-, koncentrations- og hukommelsesforstyrrelser, hvor jeg har fået oplyst, at der i skolen eller i gymnasiet er installeret en mobilmast eller et Wi-Fi anlæg og at lærerne ikke forstår, hvorfor de unge ikke kan læse og skrive og/eller har adfærdsproblemer. Men intolerancen overfor elektromagnetiske felter kan blive så alvorlig, at barnet ikke kan gå ind i sin klasse og helt enkelt nægter at gå i skole. I sidste ende er det klart, at risiko for udvikling af en psykose ikke kan udelukkes, selvom vores nuværende viden ikke har ført bevis for det."

Men i Danmark ved ingen læger, psykiatere eller psykologer noget som helst om sammenhængen mellem stråling fra mobiltelefoner, wi-fi, mobilmaster og børns ADHD, ASD og andre strålingsrelaterede lidelser. Danske ADHD-, ASD- og andre strålingsramte børn får derfor ingen hjælp til at mindske bestrålingen af dem, så deres hjerneskader, stress og smerter kan afhjælpes og de kan få det bedre. Denne eneste "hjælp" de får, er amfetaminlignende psykofarmaka, som har slemme bivirkninger og hvis langtidsvirkninger kan være katastrofale, herunder hæmmet vækst, pludselig hjertedød, hjerneskader (hjerneatrofi), psykose, hallucinationer, vold og selvmord. Der er tale om en forsømmelse fra myndighedernes side, som kun kan betegnes som kriminel.
(S. 215-218)