EU Underskriftindsamling

ECI Stop5G Stay connected but protected

Underskriftsindsamling til Europæisk Borgerinitiativ med 3 overordnede formål

  • Begræns Bestråling
  • Beskyt Miljøet
  • Bekæmp Overvågning

Et europæisk borgerinitiativ kaldet "Stop (((5G))) - Stay Connected but Protected" er officielt lanceret, den 1. marts 2022, af en gruppe af nationale og internationale organisationer der kalder sig Europeans for Safe Connections. Når der er indsamlet mindst en million underskrifter, skal EU-kommissionen, den lovgivende forsamling, forholde sig til 23 lovforslagsændringer. Gruppen har derefter ret til at præsentere initiativet ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Parlamentet kan derefter, efter eget valg, afholde en debat i fuld plenum. Herefter kan parlamentet beslutte at skrive en politisk støtteerklæring til initiativet. 25 EU-lande samt flere internationale forskere og organisationer støtter nu op om dette projekt, som Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, EHS-foreningen og May Day var med til at starte for ca 2 år siden.

Gruppen bag initiativet skriver:

Begræns Bestråling

Med 5G vil baggrundsstrålingen stige markant. Alle livsformer tager skade af stråling. De nuværende grænseværdier beskytter ikke godt nok!

-Derfor vil vi have EU til at vedtage regler, der kan beskytte alle former for liv mod mikrobølgestråling.

Beskyt Miljøet

Mangden af elektroniske enheder er ved at eksplodere. Produktion og anvendelse vil bl.a. medføre massiv stigning i energiforbrug, forurenende minedrift og elektronikaffald - det truer biodiversitet og dyrenes naturlige levesteder!

-Derfor vil vi have EU til at vedtage strengere regler for at beskytte miljøet mod alle konsekvenser af 5G og digitalisering.

Bekæmp Overvågning

Med 5G datanetværk, der skal muliggøre fx kunstig intelligens og 'Internet of Things', vil overvågning og dataindsaming stige til usete højder. Dette vil krænke vores privatliv, sikkerhed og frihed. De nuværende love beskytter os ikke godt nok!

-Derfor vil vi have EU til at vedtage lovgivning, der mere effektivt beskytter vores privatliv, sikkerhed og frihed.

 

Hvad kan du gøre ?

Skriv under her: www.SignStop5G.eu samt hjælpe med at indsamle underskrifter.

Vær med - støt op - donér - del oplysning om denne underskriftsindsamling med venner, bekendte og kollegaer (www.SignStop5G.eu).

Der skal indsamles 1 mio. godkendte underskrifter i hele EU i løbet af max 1 år (fra 1 marts 2022 til 1. marts 2023). Følg med i hvordan det går med at indsamle de 1 mio. underskrifter i de forskellige lande HER eller HER (i bundne af siden).

 

Hvad er et europæisk borgerinitiativ?

Et europæisk borgerinitiativ eller på engelsk "European Citizens' Initiative" (forkortet ECI) er et officielt værktøj fra EU til borgere, der ønsker at foreslå nye love til EU. Forslagene skal understøttes af en underskriftsindsamling blandt EU-borgerne.

 

Pressemeddelse og yderligere materiale

ECI_Pressemeddelse_Dansk_1_3_2022.pdf

ECI_PressRelease_English_22_02_2022.pdf

De 23 konkrete lovforslagsændringer: ECI_Legal_Act_Proposal_Aug7_2021.pdf

ECI Kick Off foran Europa huset

ECI underskriftsindsamling starter 1. Marts 2022 Charlotte Ryø og Pernille Schriver

ECI Kick Off foran Sundhedsministeriet