Ny publikation giver viden og overblik over EHS i Danmark

EHS foreningen i Danmark skriver:

Levevilkårene og livsomstændighederne for EHS personer i Danmark, er for første gang kortlagt, og resultaterne kalder på handling. Denne er sendt til de relevante nationale institutioner og politikere.
Speciallæge John Jalving skriver om udgivelsen:

Den netop udgivne publikation om elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS) i Danmark, er ny og relevant viden. Kort opridset giver publikationen et overblik over syndromet, hvor hovedkonklusionerne er:

  • Syndromet er et stigende problem med relativ høj vækst.
  • EHS er ikke anerkendt, men kan diagnosticeres med biologiske markører.
  • Symptomerne ved EHS er omfangsrige og medfører markante begrænsninger i hverdagen.
  • Livskvaliteten forringes markant i takt med udviklingen i sensitiviteten, og denne er signifikant lavere end den generelle befolknings.
  • Tilknytningen til arbejdsmarkedet falder i takt med sensitiviteten, og borgere med EHS forsøger, at holde fast i arbejdsmarkedet længst muligt, ved bl.a. at blive selvstændige, trods en lav personindkomst herved.
  • Personindkomsten falder i takt med sensitiviteten, og flere står uden personindkomst.
  • De samfundsmæssige omkostninger over de næste 10 år vil være ca. 1 mia. DKK foruden sundhedsudgifterne.

Det er mit håb at vi i fællesskab, løfter denne udfordring i vores samfund, hvilket vil kræve en anerkendende og fordomsfri tilgang.

John Jalving  John Jalving
  Speciallæge i Almen Medicin
  Lektor emeritus ved Syddansk Universitet
  15. september 2019

 

 

Download publikationen her: EHS-DK-et-udfordrende-handikap.pdf
"Elektromagnetisk hypersensitivitet i Danmark - Et udfordrende handikap 2019"

Elektromagnetisk hypersensitivitet i DanmarkEt udfordrende handikap 2019

Kilde: http://www.ehsf.dk/aktuelt.htm#EHS-publikation