Stor strålingsrapport opdateret med 1800 nye studier

En rapport om de biologiske effekter af stråling fra trådløs teknologi, BioInitiative rapporten, er blevet opdateret med 1800 nye studier.

Det bringer antallet af undersøgelser tæt på 4000. Der er nu endnu stærkere videnskabeligt grundlag for at reducere eksponeringer for stråling fra teknologi som mobilmaster, trådløst internet, WI-FI og mobiler.

Rapporten er udarbejdet af et internationalt team af 29 uafhængige forskere og eksperter. Rapportens første udgave blev publiceret i 2007 med videnskabelig gennemgang af over to tusinde studier. Siden 2007 er der kommet 1800 nye studier som er blevet gennemgået og tilføjet denne opdatering af rapporten.

Den samlede konklusion, på baggrund af den videnskabelige gennemgang, er at de gældende grænseværdier for stråling fra trådløs teknologi bør øjeblikkeligt sænkes til et sikrere niveau, mange tusinde gange lavere end de officielt tilladte værdier er på i dag.

Se mere om BioInitiative rapporten på den officielle hjemmeside, her:
http://www.bioinitiative.org