Myter om stråling

Der eksisterer mange myter omkring radiofrekvent stråling / mobilstråling.
Her er tre af de mest almindelige.

Myte 1

- Radiofrekvent stråling er ikke skadelig.

Denne myte fremføres ofte i medier og af politikere, repræsentanter for myndigheder og teleindustrien. Myten kommer gerne i en af tre nedenstående versioner:

- Det er ikke påvist, at der er skadelig virkninger ved radiofrekvent stråling.

- Energien i radiofrekvent stråling, fra mobiltelefoner, mobilmaster og trådløst internet etc., er ikke stærkt nok til at lave biologiske skader.*

- Hvis grænseværdierne er overholdt er radiofrekvent stråling ikke skadelig.

Fakta: Der er intet videnskabeligt belæg for påstanden i myten. Tvært imod viser omfattende anerkendt forskning, dvs. hundredvis af undersøgelser, en række skadevirkninger ved radiofrekvent stråling under grænseværdierne. Klik her
Derfor advarer mange uafhængige eksperter og internationale organer om sundhedsrisici og opfordrer til at eksponeringerne af befolkningen reduceres. Dette er  fx Verdenssundhedsorganisationen WHO, Det Europæiske Miljøagentur (EU) og Europarådet. (Se nærmere herom, klik her). Se mere om vildledning fra myndigheder og teleindustrien, klik her. Se en kritik af grænseværdierne, klik her.

* Påstanden i denne variant af myten er, at det kun er ioniserende stråling, dvs. radioaktiv stråling, som kan forårsage biologiske skader, og at radiofrekvent stråling ikke kan skade fordi det er ikke-ioniserende. Men denne påstand er ikke videnskabeligt underbygget.

Myte 2

- Når nu vi er omgivet af radiofrekvent stråling overalt, så er der alligevel ikke noget vi kan gøre ved det.

Fakta: Denne myte holder ikke, fordi strålingen varierer meget i styrke alt efter, hvor man opholder sig og hvor tæt på trådløse sendere man er. Forskningen peger på, at jo kraftigere strålingen er, flere og jo alvorligere er skadevirkningerne.
Der er en lang række ting man kan gøre for at reducere eksponeringerne for radiofrekvent stråling, klik her.

Myte 3

- Vi kan ikke bremse udviklingen og udbredelsen af det trådløse samfund.

Fakta: Der er to modsvar til denne myte:
A) Man kan godt bremse eller modificere udvikling af det trådløse samfund, hvis der er grund og vilje til det. Historisk har man fx stoppet brugen af asbest i boliger og man har bremset udbredelsen af tobak og alkohol, ved blandt andet at forbyde salg af det til børn.
I forhold til brugen af trådløse teknologier skal vi ikke nødvendigvis forbyde dem. Vi kan starte med at bruge dem mere hensigtsmæssigt og træffe forskellige forebyggende foranstaltning, fx at sænke grænseværdierne og skåne børn for unødige eksponeringer. Se mere herom, klik her.
B) Udviklingen af det trådløse samfund skal ikke nødvendigvis bremses, idet der findes feltstyrker, frekvenser og signaltyper for den radiofrekvente stråling, som ikke skader eller skader mindre end de eksisterende teknologier. Alternativet kan altså være, at forske i og udvikle trådløs telekommunikation, som er helbredssikker. Se mere herom, klik her.

Myternes oprindelse

Myterne om radiofrekvent stråling og sundhedsrisici stammer i høj grad fra medier, politikere, myndigheder og teleindustrien. For eksempler på dette, klik her