Tre appeller afleveret til 5 ministre
Som en del af det fælles globale initiativ "5G Global Protest Day 25. jan 2020" blev det aftalt internationalt, at den internationale ”Stop 5G on Earth and in Space” appel skulle afleveres til de enkelte landes myndigheder, samt til FN i Geneve og i New York. EHS Foreningen og Rådet for Helbredssikker Telekommunikation deltog i dette internationale initiativ sammen med flere ”Stop 5G” grupper i Danmark og det danske initiativ havde tilføjet yderligere to appeller til aflevering til 5 ministre. Afleveringen fandt sted den 24. Jan 2020, dagen før den globale protest.
Her er et tilsvarende billede fra England, Downing Street 10, hvor stop5g.co.uk afleverede 2 forskellige apeller, inklusive de 194,913 underskrifter fra læger, forskere, miljøforkæmpere, biavlere og borgere fra 203 nationer (23. Januar 2020).
De 3 appeller som blev afleveret til 5 ministre i Danmark er:
- "Stop 5G on Earth and in Space"-appellen: Med over 200.000 underskrifter fra læger, forskere, miljøforkæmpere, biavlere og borgere fra 203 nationer.
- "EMF-Scientist"-appellen: Underskrevet af 252 eksperter inden for EMF forskning fra 43 lande. Alle disse forskere har peer-reviewede artikler om de biologiske eller sundhedsmæssige virkninger af ikke-ioniserende elektromagnetiske felter, der bruges til trådløs kommunikation. Disse forskere har kritiseret Verdenssundhedsorganisationen WHO for ikke at udføre sin rolle for at beskytte mennesker.
- Den Europæiske "The 5G Appeal EU" appel: Underskrevet af 277 forskere og læger. Tidligere afleveret til Statsministre i de nordiske lande, samt EU kommisionen
De 3 appeller blev afleveret til 5 ministre:
- Statsminister Mette Frederiksen
- Erhvervsminister Simon Kollerup
- Miljøminister Lea Wermelin
- Klima- Energi Forsyningsminister Dan Jørgensen
- Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke.
Billedet viser overrækkelse til embedsmand Peter Madsen, i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
De 3 appeller blev i fællesskab afleveret af
- Folkebevægelsen - Vi siger nej til 5G i Danmark
- EHS Foreningen
- Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
- Oplysningsforbundet MayDay
- Landsindsamlingen mod 5G
- Stop 5G udrulning i Danmark
- Smartmeterbefrielsen – Sikker måler nu
- Det politisk parti JFK21
Her ses et billede fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, som er ansvarlig for salget af telelicenser, herunder også 5G licenserne, til teleselskaberne i Danmark.
Appellerne er tidligere blevet sendt til diverse myndigheder igennem flere år, hvor der advares om biologiske effekter på mennesker, dyr og planter. Men trods disse tidligere henvendelser ser vi ikke, at ansvarlige myndigheder agerer ansvarligt og overholder forsigtighedsprincippet, som er lovfæstet i EU lovgivningen.
Stigningen i eksponering for (ikke-ioniserende) stråling, der opstår med introduktionen af 5G trådløs teknologi, inkluderer millimeterbølgefrekvenser (mikrobølger), som ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og også lavere frekvens bølger ved 700 MHz, der trænger dybere ind i kroppen. De biologiske virkninger af pulserende millimeterbølgestråling inkluderer aktivering af calciumkanaler i cellemembraner, hvilket blandt andet forårsager DNA-skader. En overflod af biologiske virkninger er grunden til, at vi påberåber os forsigtighedsprincippet - især i lyset af skader på unge mennesker og deraf følgende fertilitetsproblemer, der sandsynligvis kommer til at opstå flere år senere. Hvis 5G-udrulningen fortsætter, får vi stigende fortætning af mobilsignaler, som vil være katastrofale. Vi har i mange år haft personer, som har helbredsproblemer relateret til 2G, 3G, 4G og WiFi. EHS foreningen i Danmark har eksisteret i 28 år og kan nu dokumentere at antallet af EHS ramte stiger eksponentielt.
Ligeledes har den danske advokat Christian F. Jensen vurderet 5G udrulningen til at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN ́s Børnekonvention, Habitatdirektivet, Fugledirektivet, Bonn Konventionen og Bern Konventionen.
En spansk ombudsmand konkluderer, at 5G udrulningen IKKE er vurderet i forhold til miljølovgivning på trods af, at flere organisationer har påpeget nødvendigheden heraf. Den spanske økonomiminister har tilsyneladende forhindret en sådanne miljøvurdering.
Europarådets Resolution 1815 ”The potential dangers of electromagnetic fields and their effects on the environment” fra 2011 betegner radiofrekvent elektromagnetisk stråling, som anvendes i wifi, bluetooth, 2G, 3G, 4G og 5G teknologi, som en miljøgift, hvor især børn og unge bør beskyttes imod.
Oprettet 27 Feb 2020 T.G.
Opdateret 29 Feb 2020 H.E.